Fuengirola er en meget besøgt ferieby langs den spanske solkyst, særligt blandt danskere og andre skandinaver. Den spanske ferieby byder på fantastiske strande der strækker sig over hele 7 kilometer og en af Spaniens længste strandpromenader, som er samlingspunktet for de lokale og de mange turister. Fuengirola er et ideelt sted for hele familien i alle aldre, for en voksenferie og for veninder/venner. 

Gå en romantisk aftentur langs strandpromenaden og nyd den smukke solnedgang, eller løb en morgentur langs stranden og nyd freden for de som endnu ikke er stået op. Stranden er meget lavvandet, og byen er derfor særlig populær blandt børnefamilier. Børnene kan soppe i vandkanten eller bygge sandslotte og lege på stranden, og de voksne kan ligge og slappe af og nyde den sydspanske varme, mens de nemt kan holde øje med deres børn. Hvis du trænger til en pause fra solen, kan du slå du slå dig ned på en af bænkene langs strandpromenaden der er omkranset af palmer og blomsterbede.

Skal der være lidt mere gang i den på din ferie til Fuengirola? Så er der forskellige udbydere af vandsportsaktiviteter langs stranden. Du har mulighed for at sejle i alt fra en pedalbåd til kajak og kano. Og hvis det skal være endnu vildere, så kan du fyre op under en jetski! 

Der er rig mulighed for shopping i Fuengirola! Der findes alt fra mindre lokale butikker til store indkøbscentre. Derudover afholdes det største gademarked på Costa del Sol i Fuengirola hver tirsdag, her kan du købe alt fra tøj til eksotiske frugter og grøntsager samt mange andre interessante ting. Der er også et stort udvalg af restauranter, caféer og barer. De fleste ligger samlet i den ældre del af byen ved kirketorvet Plaza de la Constitución eller langs strandpromenaden. Fuengirola giver dig altså det bedste fra begge verdener – både et pulserende byliv og et vidunderligt strandliv. 

Det kan være en god ide at leje en bil, så du nemt kan komme til bjergbyer, golfbaner, vandparker og nabobyerne. Fuengirola ligger f.eks. 30 kilometer fra Marbella og 18 kilometer fra Torremolinos. Derudover ligger Malaga Lufthavn blot 31 km væk. 

Der er flere forskellige seværdigheder, attraktioner og oplevelser i Fuengirola. Tag i byens zoologiske have, besøg vandlandet Aqua Mijas, kig forbi Det Mauriske Slot og nyd den smukke udsigt, De Romerske Bade er også et besøg værd. – En ting er sikkert, du kommer ikke til at kede dig på din ferie til Fuengirola!

By Admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *